Det kan være dyrt at købe materiale til sin nye træterrasse. Men det behøver ikke at være det. Man kan sagtens finde billige terrassebrædder i forskellige kvaliteter, forskellige træsorter og for enhver smag.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken type brædder, du skal gå efter for at få størst glæde af din terrasse.

Udseendet er naturligvis vigtigt. Hvad kan du lide? Og hvilken farve passer til terrassens omgivelser? Derudover er det også en god idé at tænke over, hvor meget vedligeholdelsesarbejde, der er ved forskellige typer af træterrasser. Nogle trætyper kræver mere tid og knofedt end andre.

 

 

Overordnet set skal du træffe valget mellem trykimprægnerede terrassebrædder, brædder af hårdttræ og komposit terrassebrædder. Herunder får du lidt vejledning at gå ud fra.

Trykimprægnerede terrassebrædder

Trykimprægnerede brædder er typisk den billigste løsning til træterrassen. Alligevel har de trykimprægnerede brædder en rigtig god holdbarhed, hvis de vel at mærke vedligeholdes omhyggeligt og regelmæssigt. Man skal regne med, at trykimprægnerede terrassebrædder skal behandles en gang om året og gerne oftere.

Komposit terrassebrædder

Hvis man ønsker sig en vedligeholdelsesfri træterrasse, skal man gå efter komposit terrassebrædder, som nemt modstår alt slags vejr. Brædderne kræver kun almindelig rengøring. Til gengæld skal man huske, at de skal rengøres jævnligt, så man undgår svamp på terrassen.

Brædder af hårdttræ

Det mest eksklusive look får man med hårdttræs terrassebrædder fra eksotiske træsorter. Hvis man kan lide træets naturlige farve, er det rigtig vigtigt, at brædderne bliver behandlet både før de lægges og lige efter. Men man kan også vælge den ubehandlede løsning. Det vil betyde, at brædderne med tiden får et mere gråligt udseende. Den ene løsning er ikke bedre end den anden. I dette tilfælde handler valget behandling eller ej om smag og behag.

Når du har valgt én af ovenstående muligheder, skal du beslutte dig for træsort, farve, tykkelse på brædderne og så videre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *